Opgave: Design et kursus for mennesker, der står overfor at tage et nyt skridt i deres liv
Hvad gør man, når drømmene begynder at presse sig på? Selvom man på papiret har det hele - job, bolig, bil og børn, så rumsterer det alligevel indeni. Hvad skal jeg så nu? Nyt job? Ny uddannelse? Kvitte jobbet eller gå efter forfremmelsen? Tvivl og bekymringer holder os ofte tilbage fra at gøre noget ved det vi drømmer om. Man bliver frustreret og måske brokker man sig - for der skal ske noget nyt. Men alle overgange er svære, og selvom vi ved, at vi skal udfordre status quo, så er det ikke altid lige nemt at gøre.
Outcome
Wayfinding var et ugekursus på Brandbjerg Højskole for 32 deltagere i alderen 21-69 år. Kurset inspirerede deltagerne og gav konkrete redskaber til at komme ud over kanten, og tage de første vigtige skridt imod at indfrie ens mål og potentiale.
Deltagerne arbejdede med indre motivation, handlekraft, værdier, personlig udvikling og modet til at gå nye veje.